| .. | . | . | . | . | . | . | . | . | . | . | . | . | . | |||||||
![]() |
||||||||||||||||||||
| . | . | . | . | . | . | . | . | . | . | . | . | . | . | |||||||
Velkommen i Center for Dialog og OrganisationCenter for Dialog og Organisation (CDO) er et center for Interpersonel Organisationskommunikation (IPOK) under Institut for Kommunikation på Aalborg Universitet. Vores formål er at arbejde teoretisk og praktisk med professionel ansigt-til-ansigt kommunikation mellem mennesker i offentlige og private organisationer. Vi har gennem mange år arbejdet sammen med såvel store som små, private og offentlige organisationer, fordi vi ønsker, at vores forskning inden for ansigt-til-ansigt kommunikation skal være forankret i praksis. Vi tilbyder virksomheder forskningssamarbejder og konsulentydelser inden for forskellige områder. Disse finder du beskrevet under menupunktet konsulentopgaver.
Tillykke til Karen Dons Blædel, der den 7. februar i år, med succes forsvarede sin ph.d. afhandling "Et aktionsforskningsprojekt om håndtering af krænkende adfærd i forsvaret - en praksisdreven undersøgelse af interne rådgiveres kommunikative og organisatoriske kompetencer og roller." Vi ønsker alle Karen et stort tillykke med det succesrige forsvar, og ser frem til at vi i forhåbentlig mange år fremover, fortsat vil kunne nyde godt af Karens store viden og erfaring. Nyudklækket ph.d.: tillykke til Anders Trillingsgaard. Fredag den 10. december blev en festdag, selvfølgelig først og fremmest for Anders, men så sandelig også for Center for Dialog og Organisation. Anders forsvarede med succes og stor sikkerhed sit ph.d. projekt "Udviklingsepisoder i ledelsesteams", i hvilket Anders har studeret de episoder, hvor ledelsesteams under udvikling starter nye interaktionsmønstre, der gør dem bedre i stand til at nå deres mål. Ny antologi om coaching: "Coaching - fokus på samtalen", redigeret af Helle Alrø, Poul Nørgård Dahl & Søren Frimann. Bogen udkommer på Hans Reitzels Forlag. Bogen er den tredje antologi i serien om Organisatorisk Coaching. Den er skrevet af konsulenter, ledere og forskere, som arbejder med coaching i private og offentlige organisationer. "Coaching - fokus på samtalen" præsenterer forskellige filosofiske og teoretiske perspektiver på coachingsamtalen og indeholder desuden analyser af autentiske coachingsamtaler, som finder sted i en organisatorisk kontekst. Bogens artikler beskæftiger sig med forskellige tilgange til coaching, som de kommer til udtryk i teori og praksis. Der er særlig opmærksomhed på, hvordan coachen er til stede i samtalen og forvalter sin rolle. Emnerne i bogen spænder fra coachens personlige kvaliteter, evne til spejling, over betydningen af kontakt og kontrakt, oplevelsen af krop og mening til medarbejderens magt i coachingsamtalen. "Coaching - fokus på samtalen" kan bruges på mellemlange og videregående uddannelser og henvender sig samtidig til ledere, konsulenter og andre forandringsagenter, der arbejder med coaching i en organisatorisk praksis. Forfatterne til antologien er: Helle Alrø, Ulla Thøgersen, Søren Willert, Poul Nørgård Dahl, Søren Frimann, Morten Ziethen, Hanne Dauer Keller, Sanne Almeborg, Jane Hald og Linda Timm.
|
||||||||||||||||||||
CDO • Institut for Kommunikation • Aalborg Universitet • e-mail: cdo@hum.aau.dk • tlf.: 9940 9040 |
||||||||||||||||||||
| . | . | . | . | . | . | . | . | . | . | . | . | . | ||||||||